English:

The Free and Open Productivity Suite
New: Apache OpenOffice 4.1.1 released!
OASIS standard

OpenDocument Format (ODF) - ISO/IEC 26300:2006 åben standard for kontordokumenter udviklet af OASIS

Beskrivelse

Den produktuafhængige dokumentstandard, Open Document Format (ODF), er den åbne ISO-standard for kontordokumenter som tekstdokumenter, regneark, præsentationer og diagrammer. ODF-dokumenter kan derfor åbnes og læses uafhængigt af specifikke kontorpakker og leverandører. ODF er et XML-baseret dokumentformat udviklet i standardorganisationen OASIS (Organization for the Advancement of Structured Information Standards) og vedtaget af International Organization for Standardization. OASIS påbegyndte udviklingen af ODF i 2002, og 1. maj 2005 blev standarden vedtaget som officiel OASIS-standard. 1. maj 2006 vedtog ISO ligeledes ODF som ISO-standarden ISO/IEC 26300:2006.

Da ODF er veldokumenteret, frit implementerbar uden økonomiske, politiske, juridiske eller tekniske begrænsninger på implementation og anvendelse samt standardiseret og vedligeholdt i et åbent forum, opfylder ODF fuldt ud kriterierne for en åben standard. ODF er således et produktuafhængigt filformat for kontordokumenter, der frit og uden forfordeling kan anvendes og understøttes af alle leverandører, der ønsker at give slutbrugerne friheden til at vælge software.

Udviklingen og vedligholdelsen af specifikationen for den åbne XML-baserede standard foregår i en åben arbejdsgruppe under OASIS, hvor alle relevante leverandører har mulighed for at deltage på lige fod. Forslag kan også sendes til arbejdsgruppens offentlige e-post-adresse office-comment@lists.oasis-open.org. I arbejdsgruppen deltager repræsentanter fra softwareleverandører som bl.a. Sun Microsystems, IBM, Corel, Adobe, Novell, Intel, udviklere fra Open Office.org og KOffice samt uafhængige eksperter i bl.a. handicaptilgængelighed.

Standarden rummer og udvider således den funktionalitet, der kræves for at understøtte de office-dokumenter, der findes i leverandørkontrollerede og produktafhængige formater. Derfor erstatter ODF forældede, proprietære, produktspecifikke og måske patenterede filformater for office-dokumenter. OpenOffice.org indeholder en guide til hurtigt at konvertere mange Office-dokumenter til ODF.

Dokumentstandarden ODF er allerede understøttet af kontorprogrammer som OpenOffice.org, StarOffice, IBM Workplace, KOffice, Gnumeric, Mobile Office, NeoOffice, AbiWord, Zoho, Scribus, TextMaker og Google Docs & Spreadsheets.

Fordelene med ODF

ODF giver dig og din virksomhed tekniske og strategiske fordele:

For at du og din virksomhed kan få fuld glæde af ovenstående fordele, skal du bruge ODF proaktivt. Derfor bør du overveje følgende retningslinjer:

Dokumenttyper

ODF standardiserer kontordokumenter i form af tekstdokumenter, regneark, præsentationer og diagrammer. Følgende oversigt viser de enkelte dokumenttyper, deres filendelse samt ikonet, som OpenOffice.org bruger til at illustrere dokumenttypen. Du er velkommen til at bruge ikonerne på dine egne hjemmesider.

IkonerDokumenttypeFilendelse
OpenDocument-tekst 48x48OpenDocument-tekst 32x32OpenDocument-tekst 16x16OpenDocument-tekst.odt
OpenDocument-tekstskabelon 48x48OpenDocument-tekstskabelon 32x32OpenDocument-tekstskabelon 16x16OpenDocument-tekstskabelon.ott
OpenDocument-hoveddokument 48x48OpenDocument-hoveddokument 32x32OpenDocument-hoveddokument 16x16OpenDocument-hoveddokument.odm
OpenDocument-HTML-dokumentskabelon 48x48OpenDocument-HTML-dokumentskabelon 32x32OpenDocument-HTML-dokumentskabelon 16x16OpenDocument-HTML-dokumentskabelon.oth
OpenDocument-regneark 48x48OpenDocument-regneark 32x32OpenDocument-regneark 16x16OpenDocument-regneark.ods
OpenDocument-regnearksskabelon 48x48OpenDocument-regnearksskabelon 32x32OpenDocument-regnearksskabelon 16x16OpenDocument-regnearksskabelon.ots
OpenDocument-tegning 48x48OpenDocument-tegning 32x32OpenDocument-tegning 16x16OpenDocument-tegning.odg
OpenDocument-tegningsskabelon 48x48OpenDocument-tegningsskabelon 32x32OpenDocument-tegningsskabelon 16x16OpenDocument-tegningsskabelon.otg
OpenDocument-præsentation 48x48OpenDocument-præsentation 32x32OpenDocument-præsentation 16x16OpenDocument-præsentation.odp
OpenDocument-præsentationsskabelon 48x48OpenDocument-præsentationsskabelon 32x32OpenDocument-præsentationsskabelon 16x16OpenDocument-præsentationsskabelon.otp
OpenDocument-database 48x48OpenDocument-database 32x32OpenDocument-database 16x16OpenDocument-database.odb
OpenDocument-formel 48x48OpenDocument-formel 32x32OpenDocument-formel 16x16OpenDocument-formel.odf

Læs mere om de enkelte MIME Content Types (på engelsk).

Grundstrukturen i et ODF-dokument

Et ODF-dokument er en zip-komprimeret fil, der på struktureret vis indeholder selvstændige XML-filer med dokumentindhold, typografi, formatering, metadata samt binære objekter som for eksempel billeder i deres oprindelige format. Følgende illustration viser indholdet af et ODF-dokument (i dette eksempel et tekstdokument).

Mapper og XML-filer i et ODF-dokument

Information til udviklere

Du kan følge standardens udvikling og hente specifikationen for OpenDocument Format på arbejdsgruppens hjemmeside.

Skemaerne indgår i OIO's Infostructurebase.

Bogen OASIS OpenDocument Essentials beskriver, gennemgår og giver eksempler på brug af ODF. Bogen er også frit tilgængeligt online.

På OpenOffice.org's side for udviklere kan du læse mere om, hvordan du integrerer OpenOffice.org i dine løsninger. Læs mere på http://development.openoffice.org/.

Læs også mere om, hvordan du kan integrere understøttelse af ODF i dine programmer med ODF Toolkit, ODFPY til Python og OODoc til Perl.

Flere referencer kan læses på WikiPedias side om ODF.

opendocument.xml.org

Opdateret 2. november 2007

Logo ApacheCon Europe 2014

Apache Feather

Copyright & License | Privacy | Website Feedback | Contact Us | Donate | Thanks

Apache, the Apache feather logo, and OpenOffice are trademarks of The Apache Software Foundation. OpenOffice.org and the seagull logo are registered trademarks of The Apache Software Foundation. Other names appearing on the site may be trademarks of their respective owners.